Brug af mobil



Få hints på mobilen på selve turen

Hvad bruges den til?
På nogle skattejagter bruges mobilen til at modtage opgaver på selve turen (du bliver bedt om at indtaste en kode, som du finder ved posten), og på andre skattejagter kan børn og unge (og evt. voksne, se eksempel nederst på denne side...) få hints til posternes opgaver på selve turen.
Du modtager en SMS med et link, som du bare skal klikke på, så kører resten af sig selv.
Du kan læse mere om brug af mobilen på de forskellige skattejagter under "skattejagterne" i menuen til venstre.

Kan min mobil bruges?
Din mobiltelefon skal have adgang til internettet for at kunne bruges til at modtage opgaver og hints på selve turen, hvilket de fleste mobiler har i dag.
Test om din mobil virker - indtast dit mobilnummer, så sender vi en SMS med et link. Åbn SMS'en og klik på linket, så vil du se dette, hvis din mobil kan bruges.

Du kan også gå ind på internet i telefonens menu, og skrive denne adresse:
"mobiltest.skatiskoven.dk" (NB: ikke www først).

Er det dyrt?
Nej, det koster i størrelsesordenen 1-10 øre pr. gang, du bruger mobilen på vores skattejagte. Vi har lavet alle hints mm. som simple små tekstfiler (af og til med små billedefiler), der typisk er mindre end 10kbyte (mange er kun ca. 1 kbyte).
Den dyreste udbyder, vi kunne finde ved en søgning (TDC), tager 12 øre for at hente en fil på 10kbyte.

Eksempel
Tag nu f.eks. denne lille simple opgave til voksne, hvor der er flyttet lidt rundt på nogle figurer.
Du sidder og kigger grundigt på den, tænker på hvad du lærte i skolen, måler lidt efter, men det kan jo ikke passe! Hvor kommer den hvide firkant fra? Du kigger mere, måler igen og ender sikkert med at få lyst til et hint...

Denne opgave er kategoriseret som "udfordrende". Løsningen er faktisk ligetil, når man tænker de rigtige tanker. Det er pointen bag muligheden for hints ved posterne...
I vil opdage, at jeres børn giver jer kamp til strengen, hvis kun de må bruge hints.