Eksempler



Når du har bestilt en skattejagt, modtager du en mail fra os, som indeholder personligt link til en pdf-fil, som du skal printe (farveprint er bedst, men sort/hvid er ok) og medbringe på turen. Beskrivelsen fortæller, hvor turen starter, og hvad du selv skal medbringe.
Vi sender også en SMS til din mobiltelefon. SMS'en indeholder et link (virker i 2 uger efter modtagelse), som kan bruges på turen til hints mm. (se/klik på billedet til højre).

Ruten er indtegnet på et kort med blå prikker (kun på kortet, ingen markering i naturen…) og posterne er markeret med en rød cirkel og et nummer. Her er et eksempel på et kortudsnit:

Kortudsnit

Placering af posterne er beskrevet meget tydeligt med ord og billeder, så de er lette at finde (…når man har beskrivelsen, ellers møder man dem ikke). Her er et eksempel på, hvordan I finder posterne:

Beskrivelse af post

Idéen er, at posten findes nemt og hurtigt, så der er tid til at nyde omgivelserne og til at løse opgaverne og have det sjovt.
Der er forskellige typer af poster (se "typer af poster" i menuen til venstre).
Hver post indeholder en opgave. Her er et eksempel på 2 forskellige opgaver (andre poster indeholder en gåde eller et spørgsmål til forskellige aldersgrupper mm.):

Post

Skatiskoven.dk tilser ofte alle posterne, men vi kan ikke gøres ansvarlige, hvis en post ikke er efterladt i ordentlig stand af de forrige gæster.
Vi beder jer passe godt på posterne og efterlade dem, som I fandt dem.

HUSK du bare er gæst i skoven, og der skal være plads til både dyr og mennesker! Tag alt affald med jer.

God fornøjelse!